19. november 2020 kl. 08:00 til 11:15 Hvad kendetegner Kickass virksomheders måde at arbejde med forretningsmodeller – og hvordan gør jeg min virksomhed skalérbar?

Et Kickass Company har en gennemsnitlig vækst i bruttofortjeneste på 100% over 5 år og scorer samtidig højt på en række interne performance mål. Fundamentet for denne succes er måden de griber dagligdagen an på:

1.     De vil det. De har en stærk attraktiv vision som grundlag for virksomhedens vækst.
2.     De er der for kunden. De har en stærk viden om kunderne og skaber værdi for dem.
3.     De er verdensmestre. De har et specialiseringsfelt, som de fokuserer på, og som reducerer konkurrence på pris.
4.     De gør det sammen. De har et stærkt fællesskab, en ”vi-kultur”, som sikrer engagement.
5.     De kan skifte gear. De har en fleksibel og skalerbar forretningsmodel.
6.     De bruger mål, der motiverer. De bruger måltal til videndeling og sikring af fremdrift.

 

20170330 Businessplan

Et Kickass Company har en unik, konkurrencedygtig forretningsmodel, som udvikles og eksekveres med udgangspunkt i et stærkt lederskab.

I dette værktøjskursus vil du: 

  • Få viden om jeres udgangspunkt i forhold til at være et Kickass Company
  • Få et grundlag for dialog i virksomheden om jeres udviklingspotentiale og – muligheder
  • Få identificeret og vedtaget de vigtigste fokus- og indsatsområder i forhold til at blive et Kickass Company

Afslutningsvist arbejder vi specifikt med skalerbarhedsmønstre med henblik på at skabe inspiration til det videre arbejde hjemme i virksomhederne. 

Dagens indlægsholdere:

Christian Nielsen, Partner I strategikonceptet Kickass Companies og Head of Department of Business and Management ved Aalborg Universitet.

Christian Nielsen har en bred erfaring fra industrien samt en baggrund indenfor ledelse og økonomi. Udover at være Head of Department of Business and Management ved Aalborg Universitet, arbejder Christian også som konsulent og bestyrelsesmedlem samt ejer en portfolio af nye virksomheder.

Han er overbevist om, at der ikke findes en organisation, der ikke kan optimeres med mindst 10% via simpel ledelse, scenario-teknikker, effektiv brug af IT og smart freeware (software, der kan benyttes lovligt uden betaling)!

Hvad koster det? Medlemmer: Gratis Øvrige: 995 kr. + moms
Arrangementet er gratis for medlemmer af VIBORGegnens Erhvervsråd, Lederne og IDA. Andre kan deltage som gæst mod betaling. Ved indmeldelse i Erhvervsrådet i den efterfølgende uge, refunderes deltagerbetalingen.

Sted: BDO Lounge, Tingvej 7, 2 sal, 8800 Viborg

Bemærk:
Vi sidder på faste pladser med samme retning mod indlægsholderne. Der vil være krav om mundbind, når man kortvarigt forlader sin plads. I øvrigt henvises til retningslinjerne for afholdelse af konferencer med op til 500 deltagere.

Der opkræves et NO SHOW gebyr på 500 kr. ved udeblivelse uden afbud.



    
 
Fotos fra arrangementet kan blive brugt i vores markedsføringsmateriale og på vores digitale platforme - blandt andet vores LinkedIn-profil, som du kan se herDeltagerliste bliver gemt i vores database til intern statistik.

Se hvordan vi beskytter dine data her

Tilmeldingsfrist d. 16. november

Tilmeld dig værktøjskurset her