En globus lavet af flag fra forskellige lande. Globussen repræsenterer eksport lande.

Eksport Netværk

Vi kan altid blive bedre til at sælge til udlandet. Og en af måderne vi kan blive bedre på, er ved at have det rette netværk og få inspiration fra andre virksomheder, der eksporterer. Derfor har Erhvervsrådet, i maj 2019, etableret et eksport-netværk, der mødes én gang i kvartalet for at dele viden, erfaringer, muligheder og udfordringer om eksport til primært Norden og andre nærmarkeder.

Målgruppe
Eksportansvarlige i virksomheder (B2B), der har etableret eksport af produkter og services.

Virksomheden eller deltageren skal have adresse i Viborg Kommune og være medlem af VIBORGegnens Erhvervsråd.

Struktur
10-15 medlemsvirksomheder.

Der er fokus på praktisk erfaring og virksomhedscases.

På hvert møde er der et kendt tema på agendaen samt bordet-rundt, hvor alle deler, hvad der er sket siden sidst indenfor eksport.

Netværket drives af erhvervskonsulent Merethe Wrang, VIBORGegnens Erhvervsråd, der sparrer med gruppens medlemmer omkring temaer og aktiviteter samt står for koordinering af møder.

Program
Fire netværksmøder om året, der afholdes på torsdage, kl. 8.15–10.45, på skift hos medlemsvirksomhederne.

Udvalgte emner som gruppen behandler:

  • Nærmarkeder
  • Afsætningskanaler
  • Identifikation og vedhold af partnere, forhandlere, kunder
  • Kulturforskelle
  • Fjernledelse
  • Trends & fremtidsscenarier på markederne
  • Etablering af selskab i udlandet, herunder rekruttering og ansættelsesforhold personale
  • Udbudsprocesser
  • Hvad kendetegner de dygtige eksportører og hvornår er man klar til et marked?
  • Digitalisering

Pris
Prisen for at være med i Eksport-netværket er kr. 3.500 pr. virksomhed/person/år inkl. 4 netværksmøder, hvoraf 1 møde afsluttes med en frokost som VIBORGegnens Erhvervsråd arrangerer

Interesseret i at blive medlem?
Tag fat i Merethe Fonseca Wrang for at høre mere om Eksport-netværket og afstemme forventninger.