Topledergruppen Viborg

Topleder Gruppen Viborg

Formål
At skabe et fortroligt forum for ligesindede direktører og ejere i større virksomheder i region Viborg Kommune, hvor fælles udfordringer og svære beslutninger kan vendes.

At bidrage til forretningsudvikling og udvikling af strategiske kompetencer.

At blive inspireret af nye tendenser, politiske strømninger, erhvervsmæssige muligheder og trusler– og at omsætte dette til planer og handlinger i egen virksomhed.

Målgruppe
Direktører med strategisk ansvar og ejere af private virksomheder med 20+ ansatte, der kan bidrage positivt til netværkets udvikling.

Virksomheden eller deltageren skal have adresse i Viborg Kommune.

Det forventer vi af medlemmer i Topleder Gruppen
Commitment og høj fremmødefrekvens. Engagement og deltagelse både i forhold til egne og andres problemstillinger. 100% fortrolighed omkring temaer drøftet i netværket.

Struktur
25-30 medlemmer.
Gruppen ledes af Merethe Wrang, VIBORGegnens Erhvervsråd, der sparrer med gruppens medlemmer omkring temaer og aktiviteter samt står for optagelsessamtaler og koordinering af møder.

Program
Tre netværksmøder om året, der til dels afholdes hos medlemsvirksomhederne. Mødeindkaldelse med agenda fremsendes til medlemmerne.

Medlemmer af Topleder Gruppen inviteres til VIP morgen- og fyraftensmøder med politikere og topledere.

Erhvervs- og netværkstur med besøg hos topledere og erhvervsprofiler, der har gjort det særlig godt.

Pris for 2021
Kr. 9.995 pr. person inkl. netværks- og VIP-møder samt indenrigs erhvervs- og netværkstur, ekskl. moms.

Interesseret i at blive medlem
Nye kandidater til Topleder Gruppen kan anmode om optagelse eller blive opfordret af et bestående medlem til at blive en del af netværket. For flere oplysninger kontakt Merethe Wrang.